Kort overblik: Det vigtigste I skal have styr på som par

Pensionsplanlægning som par betyder, at I ser pensionen samlet og træffer beslutninger om opsparing, udbetaling, begunstigelse og juridisk sikring ud fra jeres fælles økonomi og livssituation. Målet er, at I begge kan leve et trygt liv som pensionister – også hvis den ene bliver syg eller dør før tid.

Helt konkret handler det om fire ting:

• Få overblik over alle jeres pensioner og frie opsparinger
• Lægge et realistisk fælles pensionsbudget
• Sikre hinanden juridisk med begunstigelse, testamente, ægtepagt og evt. fremtidsfuldmagt
• Planlægge skat, udbetalingsrækkefølge og løbende opdatering

Du behøver ikke kunne alle regler udenad. Men I skal kende de vigtigste valg – og vide, hvornår I skal spørge jeres pensionsselskab eller bank.

Hvad er pensionsplanlægning som par?

Pensionsplanlægning som par betyder, at I ikke ser jeres pensioner som to helt adskilte kasser, men som én fælles plan for jeres fremtidige økonomi. I kigger på, hvad I hver især har, hvordan det spiller sammen, og hvordan I fordeler risiko, opsparing og sikkerhed mellem jer.

I en fælles pensionsplan indgår typisk:

• Arbejdsmarkedspensioner via job
• Private pensioner som ratepension, livrente og aldersopsparing
• Frie midler: fx opsparing, investeringer og bolig
• Offentlige ydelser: folkepension og pensionstillæg
• Juridisk sikring: begunstigelse, testamente, ægtepagt og evt. fremtidsfuldmagt

Pointen er ikke, at alt skal være 100 % lige, men at det skal være gennemtænkt og opleves rimeligt af jer begge. Mange par opdager først hullerne, når det er for sent – fx ved sygdom, skilsmisse eller dødsfald. En fælles plan er jeres sikkerhedsnet.

SMART-modellen: 5 trin til fælles pensionsstrategi

En enkel måde at angribe det på er at bruge en lille 5-trins model, I kan vende tilbage til:

• S – Saml overblikket: Hvad har I hver især, og hvor står pengene?
• M – Mål og minimum: Hvad er jeres minimumsbehov – og hvad er drømmen?
• A – Aftal sikring: Hvem skal have hvad ved sygdom, død og skilsmisse?
• R – Rækkefølge og skat: Hvornår og hvordan skal tingene udbetales mest fornuftigt?
• T – Tjek jævnligt: Gå planen igennem hvert 2.-3. år eller ved store livsændringer.

Sådan skaber I overblik over jeres pensioner

Det første skridt er at logge ind på pensionsinfo.dk med MitID, samle alle ordninger og få et fuldt overblik over, hvad I hver især har sparet op, og hvor pengene står. Uden det overblik bliver resten kun gætteri.

Trin-for-trin: Fra nul overblik til samlet liste

1. Log ind på pensionsinfo.dk med MitID – én ad gangen. Download eller print oversigten for hver af jer.
2. Marker pensionstyperne på hvert papir:
   • Arbejdsmarkedspension
   • Ratepension
   • Livrente
   • Aldersopsparing
   • Eventuelle kapitalpensioner (ældre ordninger)
3. Skriv ved siden af hver ordning:
   • Hvor meget der er sparet op nu
   • Forventet udbetaling om året/måneden (hvis det står)
   • Hvornår udbetalingen forventes at starte og slutte
4. Tilføj det, der ikke står på Pensionsinfo:
   • Frie opsparinger (bank, investeringer, opsparingskonti)
   • Boligformue (meget groft – fx “boligformue ca. X kr.”)
   • Eventuelle arbejdsgiverordninger, der ikke er pensionsselskab (fx firmapensioner via egen virksomhed)
5. Marker skævheder: Sæt en streg under, hvis den ene tydeligt har langt mindre pension end den anden.

I behøver ikke regne det hele ud i detaljer. Det vigtigste i første omgang er at se, hvor der mangler noget: Har én næsten ingen pension? Er der gamle ordninger, I har glemt? Er der pensioner, I betaler til, som reelt ikke passer til jeres behov længere?

Hvordan laver man et fælles budget for pensionen?

Et fælles pensionsbudget bør deles op i faste udgifter, variable udgifter og sundhedsudgifter, så I kan se, hvor meget der skal være til rådighed for både basisliv og ønsket livsstil. Det gør det meget lettere at vurdere, om jeres nuværende opsparing ser realistisk ud.

Tre kasser: basis, livsstil og sundhed

Sæt jer ved køkkenbordet og lav et overslag pr. måned i nutidskroner.

• Faste udgifter (minimum)
  • Husleje/boliglån og boligudgifter (varme, el, forsikringer)
  • Mad, transport, telefon, internet
  • Basisforsikringer
• Variable udgifter (livsstil)
  • Rejser og ferier
  • Café/restaurant, hobbyer, gaver
  • Hjælp i hverdagen (rengøring, havehjælp osv.)
• Sundhedsudgifter
  • Medicin, tandlæge, briller
  • Evt. egenbetaling til behandlinger
  • Hjælpemidler eller ekstraudgifter ved sygdom

Eksempel på simpelt pensionsbudget

Beløbene nedenfor er kun et vejledende eksempel for et par. Jeres tal kan ligge både over og under.

Ser I på Pensionsinfo, at jeres samlede forventede pension (inkl. folkepension) fx kun giver 20.000 kr. om måneden efter skat, har I et gab på ca. 7.000 kr. om måneden. Det gab skal dækkes af ekstra opsparing, udsættelse af pensionsalder, mindre forbrug – eller en kombination.

Begunstigelse: Hvad er det, og hvem får pensionen ved død?

Begunstigelse er den beslutning, der afgør, hvem der får pensionsudbetalingen ved død. Uden et aktivt valg går pengene typisk til “nærmeste pårørende”, men den konkrete rækkefølge afhænger af ordningstype og oprettelsesdato.

Hvorfor begunstigelse er så vigtig for par

På mange pensionsordninger går pengene uden om boet og direkte til den begunstigede. Det betyder blandt andet:

• Det er ikke nødvendigvis arveloven, der styrer, hvem der får pengene
• Penge kan stå til en tidligere partner, hvis I aldrig fik det ændret
• Samlever er ikke altid dækket, selvom I har boet sammen længe

Derfor bør I sætte jer ned sammen og tjekke begunstigelsen på hver eneste ordning – især hvis der har været skilsmisse, nye børn eller ny partner undervejs.

Standard: “Nærmeste pårørende” – hvad betyder det typisk?

På mange ordninger oprettet efter 1. januar 2008 er “nærmeste pårørende” ofte:

1. Ægtefælle eller registreret partner
2. Samlever, hvis I har haft fælles bopæl i mindst 2 år eller har/venter fælles barn
3. Livsarvinger (børn, børnebørn)
4. Derefter andre arvinger efter arvelov eller testamente

Detaljerne kan variere, så tjek altid de konkrete vilkår hos pensionsselskabet.

Fradragsberettiget eller ej: skattekoderne i korte træk

Pensionsordninger er skattemæssigt inddelt i forskellige skattekoder, som groft sagt styrer, hvem der kan begunstiges:

• Skattekode 1, 2, 3 og 33: Fradragsberettigede ordninger (typisk ratepension, livrente m.m.) med en begrænset modtagerkreds.
• Skattekode 5 og 7: Ikke-fradragsberettigede ordninger (fx visse aldersopsparinger), hvor du ofte har mere frihed til at vælge modtager, herunder fx forældre eller velgørende organisation.

Du behøver ikke huske tallene – men du skal vide, at ordningstypen sætter rammerne for, hvem du kan begunstige. Det kan pensionsselskabet forklare, hvis du spørger direkte til skattekoden.

Begunstigelses-matrix: Hvem får typisk hvad?

Nedenfor er en forenklet oversigt, som viser, hvad der ofte gælder. HUSK: Tjek altid konkrete vilkår.

Hvem kan man begunstige på en pensionsordning?

På fradragsberettigede pensionsordninger kan du typisk begunstige ægtefælle, samlever, børn, stedbørn og nærmeste pårørende, mens ikke-fradragsberettigede ordninger ofte giver langt friere valg. Det er her forskellen på skattekoderne bliver praktisk vigtig.

Typiske modtagere på fradragsberettigede ordninger (skattekode 1, 2, 3, 33)

• Ægtefælle eller registreret partner
• Frasepareret eller fraskilt ægtefælle (hvis det står sådan)
• Samlever, hvis betingelserne er opfyldt
• Børn og stedbørn
• Samlevers børn i nogle tilfælde
• Nærmeste pårørende eller boet

Her er modtagerkredsen ikke helt fri. Du kan ikke bare indsætte hvem som helst – fx en god ven – uden at tjekke reglerne. Det kan pensionsselskabet afklare ret hurtigt.

På ikke-fradragsberettigede ordninger (skattekode 5 og 7)

Her er der ofte større frihed. Du kan typisk begunstige:

• Personer uden for nærmeste familie (fx søskende eller ven)
• Forældre eller andre slægtninge
• Velgørende foreninger og organisationer

For par betyder det, at I kan bruge disse ordninger strategisk, hvis I gerne vil tilgodese andre end hinanden og børnene – fx en særlig gave til et barn, støttekroner til en sag I går op i, eller en bonus til en, der har hjulpet jer meget.

Gift, samlevende eller registreret partner – hvad betyder det for pension?

Ægtefæller og registrerede partnere har som udgangspunkt stærkere pensions- og arveretlige rettigheder end samlevende. For samlevende afhænger dækningen ofte af samlivstid, fælles barn og ordningens regler, så det er ekstra vigtigt at få lavet aktive valg.

Hvis I er gift eller registrerede partnere

• I sidestilles på mange områder, både ift. pension, arv og skat
• Ægtefælle er typisk første i rækken som “nærmeste pårørende”
• Ved skilsmisse er udgangspunktet, at hver beholder sin egen rimelige pension
• Hvis I ønsker anden fordeling ved skilsmisse, kræver det ofte en ægtepagt

Som gift er I generelt bedre beskyttet automatisk, men I bør stadig tjekke begunstigelser og overveje testamente, især hvis der er børn fra tidligere forhold.

Hvis I er samlevende

• Som udgangspunkt har I svagere juridisk beskyttelse end gifte
• Samlever er kun omfattet som “nærmeste pårørende” på visse ordninger, og ofte kun ved 2 års fælles bopæl eller fælles/ventet barn
• I arver ikke hinanden automatisk – det kræver testamente
• Ved brud har I ikke samme klare regler som ved skilsmisse

Er I samlevende og har børn (fælles eller hver jeres), er det ekstra vigtigt at:

• Tjekke begunstigelse på alle ordninger
• Få lavet testamente om arv mellem jer
• Overveje, hvordan I fordeler opsparing og boligformue, hvis én har været mere hjemme pga. børn

Samspil med folkepension og pensionstillæg: hvordan undgår I ærgerlig modregning?

Som par skal I ikke kun se på, hvor meget I sparer op privat, men også på hvordan udbetalinger og samlet indkomst kan påvirke pensionstillæg og andre offentlige ydelser. Især pensionstillægget er følsomt over for ekstra indkomst.

Principperne i modregning – uden at drukne i tal

Folkepensionen består af et grundbeløb og et pensionstillæg. For gifte og samlevende bliver pensionstillægget gradvist sat ned, når jeres samlede indkomst stiger. Der findes konkrete grænser og satser, som typisk justeres årligt.

Som tommelfingerregel (baseret på vejledende niveauer):

• Har I en samlet indkomst under et vist niveau, får I fuldt pensionstillæg
• Stiger den samlede indkomst, bliver tillægget reduceret procentvist
• Når I når op på et højere indkomstniveau, bortfalder pensionstillægget helt

De konkrete beløb afhænger af årstal, jeres præcise indkomst og om det er kun den ene eller jer begge, der er folkepensionister. Her kan en opdateret beregner fra fx Udbetaling Danmark eller en rådgiver hjælpe jer med det konkrete regnestykke.

Lille eksempel på samspil

Forestil dig et par, hvor den ene er folkepensionist, og den anden stadig arbejder og har god løn. Hvis I samtidig starter udbetaling af en stor privat ratepension, kan det betyde:

• Højere samlet indkomst
• Mindre eller slet intet pensionstillæg
• Reelt lavere “pension pr. ekstra opsparet krone”, fordi tillægget falder

Det betyder ikke, at I ikke skal spare op – men at det kan være klogt at planlægge, hvornår hvilke pensioner bliver udbetalt, så I ikke mister unødvendigt meget i offentlige ydelser.

Juridisk sikring: Hvornår giver ægtepagt, testamente og fremtidsfuldmagt mening?

Ægtepagt, testamente og fremtidsfuldmagt løser tre forskellige problemer: fordeling ved skilsmisse, arv ved dødsfald og handleevne ved sygdom eller manglende beslutningskompetence. De hænger sammen med jeres pensionsplan, men gør ikke det samme.

Hvad gør de tre dokumenter – i praksis?

Husk: Begunstigelse på pensioner ligger ved siden af dette. Den styrer, hvem der får selve pensionsudbetalingen ved død, og den overtrumfer som udgangspunkt testamentet på de ordninger, den gælder for.

Hvornår giver det mening at prioritere hvad?

• Testamente: Næsten altid relevant, hvis I har børn, især særbørn eller sammenbragte familier.
• Ægtepagt: Relevant hvis I er gift og ønsker anden fordeling ved skilsmisse, fx hvis den ene har meget større pension eller ejer virksomheden.
• Fremtidsfuldmagt: Relevant for alle par, men især hvis der er stor aldersforskel, eller hvis én af jer har kendte helbredsrisici.

Skat og udbetaling: Hvordan kan man optimere som par?

Skatteoptimering som par handler om at fordele indbetalinger og udbetalinger, så I undgår unødvendig skat og bruger pensionstyperne på den måde, der passer bedst til jeres tidshorisont og indkomstniveau. Det er ikke et spørgsmål om smuthuller, men om sund planlægning.

De vigtigste pensionstyper og hvad de typisk bruges til

• Ratepension: Udbetales over en årrække (fx 10-30 år) og beskattes som almindelig indkomst.
• Livrente: Kan udbetales livsvarigt, så I har en indkomst resten af livet. Også typisk beskattet som indkomst.
• Aldersopsparing: Udbetales som et engangsbeløb eller i mindre portioner, ofte med lempeligere skat ved udbetaling (men ingen fradrag ved indbetaling).

Hvornår kan forskudt pension give mening?

“Forskudt pension” betyder, at den ene går på pension før den anden, eller at I starter udbetaling fra nogle ordninger tidligere end andre. Det kan fx være relevant, hvis:

• Den ene har meget højere pension end den anden
• Én af jer vil stoppe tidligere på arbejdsmarkedet
• I vil udjævne indkomsterne, så ingen af jer betaler unødig topskat

Det er komplekst at optimere ned i detaljen, så her giver det mening at tage en snak med pensionsselskab eller bank og have jeres samlede budget og pensionsoversigt med.

Hvad gør man, hvis den ene har sparet markant mindre op?

Hvis den ene af jer har sparet markant mindre op, bør I først forstå årsagen, derefter vurdere om der skal kompenseres med ekstra indbetaling, ændret fordeling eller juridisk aftale. Målet er ikke at lave et regnskab for hvert ble-skift, men at skabe rimelighed.

Typiske årsager til skæv pension

• Barsel og længere perioder hjemme med små børn
• Deltidsarbejde i flere år
• Karrierevalg med lavere løn (fx offentligt job vs. privat)
• Sygdomsperioder eller arbejdsløshed

I mange familier har den med mindst pension også taget mest af det usynlige familielæs. Hvis I ønsker, at I begge står rimeligt ved pensionstid, skal det tænkes med ind.

Mulige måder at udligne på

• Ekstra indbetalinger til den svagest stillede: Den højestlønnede kan betale ekstra ind på partnerens pension (hvis ordningen tillader det).
• Aftaler i ægtepagt: Hvis I er gift, kan I aftale, at visse værdier (fx bolig eller specifikke pensioner) skal deles anderledes ved skilsmisse.
• Fordeling via arv og testamente: Den med størst formue kan tilgodese den anden ekstra ved død, inden for rammerne af tvangsarv.
• Fordeling af frie midler: I kan beslutte, at en større del af frie opsparinger eller investeringer tilhører den med mindst pension.

Hvad der er “rimeligt”, afhænger af jer og jeres historie. Det vigtigste er, at I tager snakken nu – ikke som et vredt efterskrift 20 år senere.

Hvordan holder man pensionsplanen opdateret?

Pensionsplanen bør som minimum gennemgås hvert 2.-3. år og igen ved store livsændringer som børn, boligkøb, jobskifte, sygdom, skilsmisse eller ny partner. Tænk på det som et fast serviceeftersyn på familiens økonomi.

Lav en fast rutine

• Sæt en tilbagevendende aftale i kalenderen hvert 2.-3. år – fx “pensionstjek i marts”.
• Gå ind på pensionsinfo.dk og hent nye oversigter.
• Tjek begunstigelser på alle ordninger.
• Justér jeres pensionsbudget, hvis udgifter eller ønsker har ændret sig.
• Tjek om jeres risikoniveau (aktier/obligationer) stadig passer til alder og tid til pension.

Derudover skal alarmsystemet gå i gang ved:

• Fødsel eller adoption af børn
• Ægteskab, skilsmisse eller ny partner
• Større jobskifte, længere sygdom eller arbejdsløshed
• Boligkøb eller større lån

Typiske fejl par laver i pensionsplanlægning – og hvordan I undgår dem

De mest almindelige fejl er at tro, at samlever automatisk er dækket, at begunstigelser ikke skal opdateres, og at pension følger almindelig arv. Det gør den ofte ikke, og konsekvenserne kan være store for den, der bliver tilbage.

Hvad bør I spørge pensionsselskab, bank eller rådgiver om?

Når I taler med pensionsselskab, bank eller rådgiver, bør I især spørge til begunstigelse, samleverdækning, skattevirkninger, ægtepagt og hvordan jeres ordninger spiller sammen. Jo mere konkret I spørger, jo bedre svar får I.

Spørgsmål I kan tage med til næste møde

• Hvem står i dag som begunstiget på hver af vores ordninger?
• Er vores samlivsform (gift/samlevende) dækket, som vi tror – især hvis vi “kun” er samlevende?
• Hvilke skattekoder har vores ordninger, og hvad betyder det for, hvem vi kan begunstige?
• Hvordan vil vores samlede indkomst som pensionister påvirke folkepension og pensionstillæg?
• Er fordelingen mellem ratepension, livrente og aldersopsparing fornuftig i forhold til vores ønsker og skat?
• Hvis vi vil kompensere den af os med lavest pension, hvad er de bedste muligheder på vores ordninger?
• Er der noget i vores situation (særbørn, virksomhed, stor aldersforskel), der gør det ekstra vigtigt med testamente eller ægtepagt?

Sådan kommer I i gang allerede i morgen

Hvis du står med madpakker og trætte børn og tænker “det her lyder uoverskueligt”, så tag det i små bidder. En mulig rækkefølge:

1. Aftal en aften uden andet på programmet, hvor I logger ind på pensionsinfo.dk og henter oversigter.
2. Lav et hurtigt pensionsbudget med tre kasser: faste, variable og sundhed.
3. Marker skævheder i opsparing og skriv de spørgsmål ned, I vil stille rådgiver.
4. Tjek begunstigelser på alle ordninger og ret de helt åbenlyst forældede (fx ekskæreste).
5. Overvej, om der er brug for testamente, og om I vil tale med en jurist om ægtepagt eller fremtidsfuldmagt.

Vil du have hjælp til at gøre økonomi og planlægning mere overskuelig i hverdagen, kan du også hente inspiration under tags som tjekliste og trin-for-trin på Smart Mom.

Det vigtigste er ikke, at I rammer den perfekte plan fra dag ét. Det vigtigste er, at I begynder at tale om pension som noget, I planlægger sammen – ligesom I planlægger alt det andet i familielivet.