Kort svar: Sådan fungerer børnepenge i 2026

I 2026 består børnepenge af to ting: børneydelse for børn 0-14 år, der udbetales hver 3. måned, og ungeydelse for 15-17-årige, der udbetales hver måned. Beløbet afhænger af barnets alder og kan blive sat ned, hvis din indkomst er over 961.100 kr. om året. Bor I sammen og har fælles forældremyndighed, deles ydelsen som udgangspunkt 50/50 mellem jer.

Pengene går ind på den NemKonto, som hver forælder har registreret hos Udbetaling Danmark. Børneydelsen kommer typisk den 20. januar, 20. april, 20. juli og 20. oktober, mens ungeydelsen kommer den 20. i hver måned (eller sidste bankdag før, hvis den 20. er weekend eller helligdag).

Hvad får man i børnepenge i 2026?

I 2026 er satserne for børne- og ungeydelse faste beløb efter barnets alder. For de yngste (0-2 år) er satsen 5.370 kr. pr. kvartal, og for unge på 15-17 år er satsen 1.114 kr. pr. måned, før der tages højde for høj indkomst. Beløbene er skattefri.

Her er overblikket over satserne i 2026, før eventuel indkomstaftrapning:

Bemærk: Årsbeløbene i tabellen er de samlede beløb, hvis der ikke sker reduktion pga. høj indkomst. For familier med meget høj indkomst bliver beløbene lavere, se afsnittet om indkomstaftrapning.

Kort om forskellen på børneydelse og ungeydelse

Børn fra 0 til og med 14 år er omfattet af børneydelse, som altid udbetales hvert kvartal. Fra den måned efter barnet fylder 15, skifter ydelsen til ungeydelse, som udbetales hver måned og typisk lander på kontoen den 20.

Det praktiske for dig er:

• Små børn = større beløb ad gangen, men kun fire gange om året.
• Teenagere = lidt mindre beløb, men udbetalt hver måned.

Vil du se, hvordan satserne spiller ind i jeres samlede budget, kan du få et bredere økonomisk overblik i guiden om familieøkonomi og budget.

Hvornår bliver børnepengene udbetalt i 2026?

Børneydelse udbetales i 2026 den 20. januar, 20. april, 20. juli og 20. oktober. Ungeydelse udbetales den 20. i hver måned. Falder den 20. på en weekend eller helligdag, kommer pengene den sidste bankdag før.

Datoer for børneydelse (0-14 år) i 2026

Datoer for ungeydelse (15-17 år) i 2026

Ungeydelse udbetales hver måned på denne faste rytme:

• Den 20. i måneden for januar til og med december 2026.
• Hvis den 20. er lørdag, søndag eller helligdag, får du pengene sidste bankdag før (typisk fredag).

Hvad hvis barnet fylder år omkring en udbetaling?

To typiske situationer skaber forvirring:

• Når barnet fylder 15: Du får børneydelse for kvartalet, indtil barnet fylder 15, og derefter ungeydelse fra måneden efter fødselsdagen. Mere om det i afsnittet om aldersskift.
• Når barnet fylder 18: Ungeydelsen stopper ved 18 år. Sidste udbetaling kan være et delvist beløb for den sidste måned, afhængigt af fødselsdatoen.

Et lavpraktisk tip: Skriv udbetalingsdatoerne ind i en fælles familiekalender, så I kan planlægge faste udgifter og eventuel opsparing efter det. Har I brug for bedre system på den slags, er der konkrete råd i guiden om familiekalender der virker i hverdagen.

Hvordan bliver børnepengene delt mellem forældrene?

Som udgangspunkt deles børne- og ungeydelsen automatisk 50/50 mellem forældrene, hvis I har fælles forældremyndighed og barnet har fælles bopæl hos jer. Det betyder, at hver forælder får sin halvdel ind på sin egen NemKonto.

Hvis I bor sammen

Hvis I er samlevende eller gift og barnet har fælles bopæl hos jer, gælder:

• Ydelsen deles i to lige store dele.
• Hver forælder får sin del på sin NemKonto.
• Har I registreret samme NemKonto (fx en fælleskonto), vil begge halvdele lande dér.

Det kan være praktisk at overveje, om pengene skal gå ind på en fælleskonto til børneudgifter, eller om den forælder der typisk betaler tøj, fritidsaktiviteter osv., skal have en større del. I kan som udgangspunkt selv aftale, hvordan I bruger pengene, men selve udbetalingen styres af Udbetaling Danmarks regler.

Hvis I bor hver for sig

Hvis forældrene bor hver for sig, afhænger fordelingen af, hvor barnet har bopæl og jeres aftale:

• Barnet har folkeregisteradresse hos én forælder: Den forælder kan som udgangspunkt få hele ydelsen udbetalt, hvis betingelserne for bopæl er opfyldt.
• Fælles forældremyndighed og meget ligelig samvær: Udbetaling Danmark kan dele ydelsen, hvis I ønsker det og melder det ind via selvbetjening.
• Enighed om fordeling: I kan som udgangspunkt aftale jer til, hvem der skal modtage ydelsen, så længe det passer med, hvor barnet reelt bor.

Hvis barnet flytter mellem jer

Når barnet flytter fra den ene forælder til den anden, skal adressen ændres i folkeregisteret. Derefter kan Udbetaling Danmark ændre, hvem der får ydelsen. Du skal være opmærksom på, at:

• Ændringen ikke altid sker bagud i tid.
• Der kan blive tale om efterregulering, hvis der har været udbetalt til “forkert” forælder set i forhold til bopæl.

Er du enlig forælder, kan der i nogle tilfælde også være tale om børnetilskud og ikke kun børne- og ungeydelse. De regler går vi ikke i dybden med her, men du kan finde mere om hverdagsøkonomi som enlig i samlingen under indhold til enlige forældre.

Hvad hvis I er uenige om fordelingen?

Hvis I er uenige om, hvem der skal have børnepengene, ser Udbetaling Danmark først og fremmest på bopælen og hvor barnet reelt opholder sig. For at få hele ydelsen skal barnet som hovedregel være registreret på din adresse og bo hos dig det meste af tiden.

9 ud af 14 dage-reglen

En central tommelfingerregel er, at barnet skal opholde sig hos dig i mindst 9 ud af 14 dage for, at du kan få hele ydelsen. Det handler ikke bare om folkeregisteradressen, men om barnets faktiske hverdag.

Hvilken dokumentation kan du bruge?

Ved uenighed kan Udbetaling Danmark bede om dokumentation for bopæl og samvær, for eksempel:

• En skriftlig samværs- eller bopælsaftale mellem jer.
• Et forlig eller en dom fra retten.
• En samværsafgørelse fra Familieretshuset.
• En erklæring eller afgørelse fra Familieretshuset eller Ankestyrelsen om barnets bopæl.

Jo mere konkret din dokumentation er, desto lettere er det at få ændret udbetalingen, hvis den i dag går til den anden forælder.

Typisk proces ved uenighed

1. Du kontakter Udbetaling Danmark og forklarer, hvorfor du mener, at ydelsen skal ændres.
2. Du sender dokumentation for, at barnet bor hos dig (min. 9 ud af 14 dage).
3. Udbetaling Danmark vurderer sagen og beslutter, hvem der skal have ydelsen fremover, og om der skal ske efterregulering.

Hvis I samtidig står midt i at ændre bopæl og samvær, kan det være en hjælp at have tjek på aftaler og papirer. Her kan det være en fordel at arbejde systematisk med en tjekliste, så du får samlet alle relevante bilag.

Bliver børnepengene modregnet, hvis jeg tjener for meget?

Ja. Din andel af børne- og ungeydelsen i 2026 kan blive sat ned, hvis din personlige indkomst er over 961.100 kr. om året. Nedsættelsen er 2 procent af den del af din indkomst, der ligger over grænsen. Det er kun din egen halvdel, der bliver ramt af din indkomst, ikke den anden forælders.

Sådan virker aftrapningen i praksis

Reglen kan skrives sådan her:

Nedsættelse = 2 % × (din indkomst − 961.100 kr.)

Nogle vigtige pointer:

• Grænsen på 961.100 kr. gælder for hver forælder for sig.
• Aftrapningen sker i forhold til den ydelse, du skulle have haft (din halvdel).
• Udbetaling Danmark kontrollerer beløbene, når Skat har lavet din årsopgørelse, og kan regulere bagud.

Eksempel: Du tjener 100.000 kr. over grænsen

Forestil dig, at din personlige indkomst i 2026 er 1.061.100 kr. Det er 100.000 kr. over grænsen.

• Beløb over grænsen: 100.000 kr.
• 2 % af 100.000 kr. = 2.000 kr.

Din andel af børne- og ungeydelsen bliver altså sat ned med 2.000 kr. for året. Hvis din samlede andel af ydelserne kun var fx 1.500 kr., vil den blive sat ned til 0 kr. (du kan ikke komme under 0).

Hvad betyder det for jer i hverdagen?

To ting er vigtige at huske:

• Det er ikke hele familiens indkomst, der tæller, men din personlige.
• Reguleringen kommer ofte senere, når årsopgørelsen er klar. Har du fået for meget, kan du skulle betale tilbage.

Hvis du ligger tæt på grænsen, kan det være en god idé at tage højde for mulig aftrapning i dit budget, så der er luft til en eventuel efterregning. Har du brug for hjælp til at få det tænkt ind i økonomien, kan du hente idéer i guiden om familiebudget og faste udgifter.

Hvad sker der, når barnet fylder 15 eller 18 år?

Når barnet fylder 15 år, stopper børneydelsen, og du får i stedet ungeydelse fra måneden efter fødselsdagen. Når barnet fylder 18 år, ophører ungeydelsen, og den sidste udbetaling kan være et forholdsmæssigt beløb for den sidste måned.

Overgangen ved 15 år

Sådan ser skiftet typisk ud:

• Indtil barnet fylder 15, får du børneydelse hvert kvartal.
• Fylder barnet 15 i for eksempel marts, får du børneydelse for kvartalet som normalt.
• Fra april (måneden efter fødselsdagen) får du ungeydelse hver måned i stedet.

Det kan godt føles lidt forvirrende i overgangskvartalet, fordi rytmen skifter fra kvartal til måned. Her kan det hjælpe at lave et lille overblik hjemme ved køleskabet eller i familiekalenderen over, hvad der kommer hvornår.

Overgangen ved 18 år

Når barnet fylder 18 år:

• Ungeydelsen ophører ved barnets 18-års fødselsdag.
• Den sidste udbetaling kan dække en del af måneden frem til fødselsdagen, afhængigt af den konkrete dato.
• Efter 18 år er der ikke længere ret til børne- og ungeydelse, men andre muligheder kan være relevante, fx SU.

Teenageårene er også tidspunktet, hvor mange familier begynder at lade de unge få mere ansvar for egne penge. Hvis du vil koble ungeydelsen sammen med træning i økonomi, kan du få konkrete tips i guiden om at oprette dit barn som bankkunde og eventuelt sætte lommepenge og ungeydelse på en konto i barnets navn.

Hvilke særlige regler og faldgruber skal du kende?

De fleste familier får børne- og ungeydelse uden problemer. Men der er nogle særlige regler og faldgruber, som kan påvirke både hvem der får pengene, og hvor meget der kommer ind.

Modregning i gæld

Hvis du skylder penge til det offentlige, kan Gældsstyrelsen i nogle tilfælde modregne gælden i din andel af børne- og ungeydelsen. Det betyder, at du får mindre udbetalt, selv om satsen egentlig er højere.

Det er stadig en skattefri ydelse, men en del af den kan altså gå direkte til at nedbringe gæld til det offentlige i stedet for ind på din konto.

Oplysningspligt: Du skal give besked ved ændringer

Du har oplysningspligt over for Udbetaling Danmark. Det vil sige, at du selv skal give besked, hvis forholdene ændrer sig, fx:

• Barnet flytter bopæl.
• Samværsordningen ændrer sig væsentligt.
• Du flytter til eller fra udlandet.
• Du får meget højere indkomst end tidligere.

Giver du ikke besked, kan du risikere at skulle betale børnepengene tilbage senere. Det er sjældent sjov læsning i en allerede presset familieøkonomi.

Udland, EU/EØS og særlige bopælssituationer

Hvis du eller barnet bor eller arbejder i et andet EU/EØS-land eller i Schweiz, gælder der særlige regler for, hvor og hvordan børne- og ungeydelsen bliver udbetalt. Her kan det fx afhænge af:

• Hvilket land der er “primært” land for sociale ydelser.
• Om der også udbetales børneydelser fra et andet land.

I de situationer er det en god idé at kontakte Udbetaling Danmark direkte og få en konkret vejledning. Reglerne er detaljerede, og det kan variere meget fra familie til familie.

Børnepenge er skattefri – men påvirker jeres økonomi

Børne- og ungeydelsen er skattefri. Den tæller altså ikke som almindelig indkomst i skattemæssig forstand, men den kan stadig spille en vigtig rolle i jeres budget, opsparing og økonomiske tryghed.

Hvis I har luft i økonomien, kan det være en idé at øremærke en del af børnepengene til fx tøj, fritidsaktiviteter eller langsigtet opsparing. Har du lyst til at arbejde mere aktivt med den del, kan du hente inspiration i artiklen om børne- og ungeydelse og dit familiebudget.

Sådan bruger du reglerne i praksis

Regler er først rigtigt nyttige, når de kan omsættes til hverdagen. Her er en kort, praktisk tjekliste, du kan bruge:

• Tjek sats og alder: Find barnets alder i tabellen og se, hvilket beløb I cirka kan regne med.
• Sæt datoerne i kalenderen: Skriv den 20. (og kvartalsdatoerne) ind, så I kan planlægge faste udgifter omkring dem.
• Overvej fordelingen: Giver det mening, at I deler 50/50, eller bør I ændre NemKontoen eller fordelingen ved særbopæl?
• Hold øje med indkomsten: Ligger du tæt på 961.100 kr., så regn på, om aftrapning kan ramme jer, og lav plads i budgettet.
• Opdatér ved ændringer: Flytter barnet, eller ændres samværet markant, så få adresse og oplysninger opdateret hurtigt.

Så er du godt på vej til at have styr på børnepengene i 2026, uden at skulle nørde hele lovgivningen selv.