Opdateret til regler og satser for 2026.

Hurtigt overblik: børne- og ungeydelse 2026

Børne- og ungeydelse er en skattefri offentlig ydelse til forældre med børn under 18 år. I 2026 er satserne faste efter barnets alder, børneydelse udbetales hvert kvartal, ungeydelse hver måned, og ydelsen kan blive sat ned ved høj indkomst. Bor I sammen og har fælles forældremyndighed, deles ydelsen som udgangspunkt 50/50 mellem jer.

Hvad er børne- og ungeydelse i 2026?

Børne- og ungeydelse er en skattefri ydelse til forældre med børn under 18 år, der bor i Danmark. Den bliver udbetalt automatisk til din NemKonto, når betingelserne er opfyldt, og den skifter fra børneydelse til ungeydelse, når barnet fylder 15 år. Du skal altså normalt ikke søge, men du skal give besked ved ændringer i familie- eller bopælssituation.

I praksis taler mange om “børnepenge”. Det officielle navn er børne- og ungeydelse og dækker både:

• Børneydelse – til børn fra 0 til og med 14 år, udbetales hvert kvartal.
• Ungeydelse – til unge fra 15 til og med 17 år, udbetales hver måned.

Det er vigtigt ikke at blande børne- og ungeydelse sammen med andre familieydelser som børnetilskud og børnebidrag. De har andre formål og regler – mere om det længere nede.

Kort sammenligning: de tre typiske “børnepenge”-begreber

Har du brug for at få styr på det samlede familie-budget, kan du med fordel koble ydelsen ind i et samlet overblik over faste udgifter. Her kan en guide som familieøkonomi og budget være en hjælp.

Hvor meget får man i børne- og ungeydelse i 2026?

I 2026 er børneydelsen 5.370 kr. pr. kvartal for 0-2 år, 4.248 kr. pr. kvartal for 3-6 år og 3.342 kr. pr. kvartal for 7-14 år. Ungeydelsen er 1.114 kr. pr. måned for 15-17 år. Beløbene er før eventuel nedsættelse på grund af høj indkomst.

Satser for 2026 efter alder

*Den månedlige kolonne er kun en omregning for at give dig en fornemmelse af niveauet i hverdagsøkonomien.

Hvordan ændrer beløbet sig med alder?

Ydelsen følger barnets alder i kvartaler. Når barnet skifter aldersgruppe, bliver satsen justeret fra førstkommende udbetaling.

• Fylder barnet fx 3 år i februar, vil børneydelsen fra april-udbetalingen følge 3-6 års satsen.
• Fylder barnet 15 år, skifter ydelsen til ungeydelse, og udbetalingen bliver månedlig i stedet for kvartalsvis.

Du kan med fordel notere barnets fødselsmåned i jeres familiekalender sammen med udbetalingsdatoerne, så du kan se, hvornår der kommer ændringer i beløbet.

Hvornår udbetales børne- og ungeydelse i 2026?

Børneydelse udbetales kvartalsvis, mens ungeydelse udbetales den 20. i hver måned. Falder en udbetalingsdato på en weekend eller helligdag, kommer børneydelsen typisk på den nærmeste hverdag før. Pengene går automatisk ind på din NemKonto.

Udbetalingsrytme 0-14 år (børneydelse)

For børn fra 0 til og med 14 år kommer ydelsen én gang pr. kvartal:

• Januar
• April
• Juli
• Oktober

Den konkrete dato kan variere en smule år for år, men ligger typisk midt i måneden. Hvis datoen lander på en lørdag, søndag eller helligdag, får du pengene på sidste bankdag før.

Udbetalingsrytme 15-17 år (ungeydelse)

For unge fra 15 til og med 17 år gælder en anden rytme:

• Ungeydelse udbetales den 20. i hver måned.
• Falder den 20. på en weekend eller helligdag, kommer pengene normalt på sidste bankdag før.

Kort kalender-overblik

Vil du planlægge større udgifter som fx konfirmation eller efterskole, kan det være en hjælp at lægge de her datoer ind i et budget. Se evt. vores guide til konfirmationsbudget for inspiration til, hvordan du bruger ungeydelsen klogt i teenagernes år.

Hvornår bliver børne- og ungeydelsen sat ned?

Hvis din indkomst overstiger 961.100 kr. i 2026, bliver børne- og ungeydelsen sat ned med 2 pct. af den del af indkomsten, der ligger over grænsen. Ved delt ydelse er det kun din egen andel, der kan blive reduceret – den anden forælders del påvirkes ikke af din indkomst.

Sådan fungerer indkomstaftrapningen i praksis

Indkomstgrænsen på 961.100 kr. er en samlet årlig indkomst. Tjener du mere end det, sker der en aftrapning:

• Man ser på, hvor meget du ligger over 961.100 kr.
• 2 pct. af det overskydende beløb trækkes fra din årlige børne- og ungeydelse.

Vejledende eksempler

Nedenfor er nogle simple, vejledende eksempler. De viser kun selve 2 pct.-reglen, ikke alle tekniske detaljer i skattesystemet.

• Indkomst 962.000 kr.
  Du ligger 900 kr. over grænsen (962.000 – 961.100).
  2 pct. af 900 kr. = 18 kr.
  Din samlede årlige ydelse bliver altså sat ned med ca. 18 kr.
• Indkomst 1.000.000 kr.
  Du ligger 38.900 kr. over grænsen (1.000.000 – 961.100).
  2 pct. af 38.900 kr. = 778 kr.
  Ydelsen sættes ned med ca. 778 kr. på årsbasis.
• Indkomst 1.200.000 kr.
  Du ligger 238.900 kr. over grænsen.
  2 pct. af 238.900 kr. = 4.778 kr.
  Ydelsen sættes ned med ca. 4.778 kr. om året.

Beløbet fordeles over årets udbetalinger. Har du fx mindre børn, vil nedsættelsen primært kunne ses på de fire kvartalsudbetalinger.

Hvis I deler ydelsen mellem jer

Ved delt ydelse ser man på hver forælders indkomst for sig:

• Ligger kun én over indkomstgrænsen, bliver kun den forælders halvdel sat ned.
• Ligger begge over, kan begge halvdele blive nedsat.
• Ligger du under 961.100 kr., påvirker det ikke din andel – heller ikke selv om den anden forælder tjener mere.

Ligger I tæt på grænsen, kan det være en god idé at tænke ydelsen ind, når I lægger jeres årlige familieøkonomi. Her kan både et simpelt budget og nogle få sparetips til familier gøre forskellen på, om en lille aftrapning kan mærkes eller ej.

Hvem får børne- og ungeydelsen ved fælles eller delt bopæl?

Bor I sammen og har fælles forældremyndighed, deles børne- og ungeydelsen som udgangspunkt ligeligt mellem jer. Bor I hver for sig, afhænger fordelingen af, hvornår I gik fra hinanden, hvor barnet har bopæl, og om barnet bor mest hos den ene.

Hovedreglerne i simple scenarier

Betydningen af barnets bopæl og samvær

Hvis I er gået fra hinanden efter 19. oktober 2021, og I har fælles forældremyndighed, ser man bl.a. på:

• Har barnet en registreret bopæl hos én af jer, eller delt bopæl?
• Hvor mange dage er barnet hos hver forælder?

Et typisk pejlemærke er, om barnet bor mindst 9 ud af 14 dage hos den ene forælder. Bor barnet klart mest ét sted, kan det tale for, at denne forælder skal have en større del (eller hele) ydelsen. Har I en 7/7-ordning, giver en 50/50-fordeling af ydelsen som regel god mening.

Hvis I ønsker en anden fordeling

Selv om der findes standardregler, kan I som forældre ofte aftale en anden indbyrdes fordeling, hvis I er enige og det passer bedre til jeres økonomi og barnets hverdag. Det kan fx være:

• At den ene midlertidigt får mere, hvis der er særlige udgifter.
• At I bruger ydelsen til fælles børnerelaterede udgifter, fx fritidsaktiviteter.

Ved uenighed vil Udbetaling Danmark og eventuelt Familieretshuset lægge vægt på registreret bopæl, samværsordning og dokumentation – mere om dokumentation i næste afsnit.

Hvad gør jeg, hvis barnet flytter eller vi er uenige?

Hvis barnet flytter, skal du selv give Udbetaling Danmark besked, fordi børne- og ungeydelsen ikke automatisk bliver fordelt om. Ved uenighed om, hvem der skal have ydelsen, skal du kunne dokumentere barnets bopæl eller samvær med de rigtige papirer.

Når barnet flytter mellem jer

Flytter barnet fx fra mor til far, eller omvendt, ændrer det ikke automatisk på, hvem der får ydelsen. Den forælder, som ændringen vedrører, skal:

• Sørge for at barnets adresse ændres i CPR, hvis det følger flytningen.
• Give besked til Udbetaling Danmark om, at barnet er flyttet, og hvordan I ønsker ydelsen fordelt fremover.

Planlægger I en større flytning, kan du finde praktiske råd om selve flytteprocessen på vores samlede tema om at flytte med børn. Det kan være rart at have styr på både adresse, skole og økonomi på én gang.

Dokumentation ved uenighed

Hvis I ikke er enige om, hvem der skal have børne- og ungeydelsen, kan Udbetaling Danmark bede om dokumentation. Typisk accepteres bl.a.:

• Aftaleblanket om samvær eller bopæl, som I begge har underskrevet.
• Et forlig indgået hos Familieretshuset.
• En samværsafgørelse fra Familieretshuset.
• En dom fra retten om forældremyndighed, bopæl eller samvær.

Midlertidige afgørelser er som udgangspunkt ikke nok som endelig dokumentation. Her kan du blive bedt om at vende tilbage, når der foreligger en endelig afgørelse eller aftale.

Trin-for-trin: hvis I er uenige

1. Skriv ned, hvordan I hver især mener, at samværet ser ud (fx 9/14-dages-reglen).
2. Find eksisterende dokumenter frem (aftaler, afgørelser, domme).
3. Kontakt Udbetaling Danmark og forklar situationen.
4. Hvis I ikke kan blive enige, kan næste skridt være at inddrage Familieretshuset for en formel afgørelse.

Har du brug for overblik over, hvilke papirer du har og mangler, kan du hente inspiration i vores generelle tjeklister og trin-for-trin-guides. De handler ikke specifikt om børne- og ungeydelse, men kan hjælpe dig med at organisere dokumenter og aftaler.

Forskellen på børne- og ungeydelse, børnetilskud og børnebidrag

Børne- og ungeydelse er en automatisk familieydelse, børnetilskud er et ekstra tilskud, man typisk skal opfylde særlige betingelser for, og børnebidrag er et beløb, der betales mellem forældre, når de ikke bor sammen. De tre ting er uafhængige af hinanden, selv om de ofte blandes sammen i daglig tale.

Overblik i én tabel

Står du midt i skilsmisse eller brud, er det ofte både ydelse, tilskud og eventuelt bidrag, der skal på plads. Det kan være en fordel at tage én ting ad gangen og fx starte med at få overblik over bopæl, samvær og praktisk økonomi.

Særlige regler: udland, adoption og udbetaling til barnet selv

Der gælder særlige regler, hvis familien har tilknytning til udlandet, hvis barnet er adopteret, eller hvis ydelsen i særlige tilfælde kan udbetales til barnet selv. Her er det ekstra vigtigt at få konkret vejledning, fordi små detaljer kan ændre, hvem der har ret til hvad.

Hvis I bor eller arbejder i udlandet

Har familien tilknytning til andre lande, især inden for EU/EØS eller Schweiz, ser man typisk på:

• Hvor barnet og familien har bopæl.
• Hvor forældrene arbejder og betaler skat.

Arbejder du fx i ét land og bor i et andet, kan det påvirke, om du får dansk børne- og ungeydelse eller en udenlandsk familieydelse i stedet. Her er reglerne tekniske, så det er klogt at gå direkte til de officielle vejledninger eller kontakte Udbetaling Danmark for en konkret vurdering.

Adoption

Ved adoption gælder i udgangspunktet de samme satser og aldersgrænser som for andre børn. Men tidspunktet for, hvornår barnet registreres hos jer, og hvordan den internationale del af adoptionen er skruet sammen, kan påvirke starttidspunktet for ydelsen. Derfor er det værd at få en konkret afklaring, når adoptionen nærmer sig afslutning.

Når ydelsen kan udbetales til barnet selv

Fra 1. januar 2026 er der åbnet for, at børne- og ungeydelsen i visse situationer kan udbetales direkte til barnet eller den unge selv. Det kan fx være relevant:

• Hvis den unge reelt forsørger sig selv i en overgangsperiode.
• Hvis der er særlige forhold i familien, som taler for det.

Det er ikke noget, man bare slår til og fra som forælder – det kræver, at Udbetaling Danmark vurderer situationen. Har din teenager allerede en konto, kan det være oplagt at bruge lejligheden til at få styr på bank, kort og NemKonto. Se evt. guiden til at oprette dit barn som bankkunde.

Sådan bruger du børne- og ungeydelsen klogt i hverdagen

Reglerne er én ting – hverdagen er noget andet. Mange familier oplever, at børne- og ungeydelsen hurtigt bliver “spist” af mad, tøj og aktiviteter, uden at man helt lægger mærke til det.

• Lav et simpelt familie-budget, hvor du markerer ydelsen særskilt.
• Overvej om en fast del skal gå til opsparing til fx konfirmation, efterskole eller kørekort.
• Planlæg større børne- og teenageudgifter omkring måneder, hvor der kommer udbetaling.

Vil du arbejde mere systematisk med det, kan du hente idéer i guiden om familieøkonomi og sparevaner. Små justeringer her kan gøre, at børne- og ungeydelsen mærkes som en hjælp – ikke bare som “penge der forsvandt”.

Når du er i tvivl – hvem kan du kontakte?

Selv med en god guide kan der være detaljer i din situation, som gør en forskel. I de tilfælde er det vigtigt at gå til de rigtige steder:

• Udbetaling Danmark – om satser, udbetaling, indkomst, flytning og deling mellem forældre.
• Familieretshuset – om forældremyndighed, bopæl og samvær.
• Skattemyndighederne – om indkomstgrundlag og hvordan din løn opgøres.

Har du brug for mere generel sparring om økonomi eller hverdagens planlægning, er du altid velkommen til at bruge vores øvrige guides eller kontakte redaktionen via kontakt. Vi kan ikke træffe afgørelser for dig, men vi kan hjælpe dig med at finde de rigtige spørgsmål at stille de rigtige steder.

Bemærk: Denne guide er skrevet som en praktisk gennemgang af reglerne for 2026. For de helt præcise, opdaterede juridiske formuleringer og individuelle afgørelser skal du altid læne dig op ad de officielle sider og myndigheder.